Gammel brændeteknik

PIT FIRE

Kontakt mig, hvis du er interesseret i at købe noget.

Pit fireing

Pit brænding er den ældste kendte metode til brænding af keramik. Eksempler er blevet dateret så tidligt som 29.000–25.000 f.Kr. Den tidligste kendte ovn stammer fra omkring 6000 f.Kr., og blev fundet på Yarim Tepe -stedet i det moderne Irak.


En ove til at brænde keramik i, tillader højere temperaturer og har for lænst erstattet pit brænding, som den mest udbredte metode til at brænde keramik, selvom teknikken stadig finder begrænset brug blandt visse studiepottemagere og i Afrika.


Ubrændte gryder ligger sammen i en grube i jorden og er omgivet af brændbare materialer som træ, spåner, tørret gødning, blade og undertiden metaloxider og salte for at påvirke grydernes overflade. Toppen af ​​gruben kan beskyttes med fugtigt ler, skår, større træstykker eller metalplader. Den fyldte pit tændes derefter. 

Jydepotterne er brændt som Pit brænding. Først glitter jeg emnet, når det er læderhårdt, derefter forglødes emnet. Når det er gjort, kommer jeg groft salt, blåsten, organiske madrester, som fx bananskrald og tang på emnet.


Herefter tager jeg ud til en hjemmebygget ovn af sten, hvor det skal brændes til ca. 1100 grader. Når ovnen har stået ca. 24 timer, er den færdig.


Man kan også gøre det direkte i et hul i jorden. Som beskrevet i teksten i første kolonne. 


Alt efter hvor og hvordan kemien har sat sig, vil der fremkomme forskellige jordfarver på tingen. Jeg  efterbehandler med bivoks, for at få emnet mere blankt.


Det er ikke egnet til våde madvarer.

Pit fireing